Titanhvid oliefarve i 60ml tube

DKK85,00

Titanhvid kunstnerfarve med højt pigment indhold, ren linolie og uden opløsningsmidler. Konsistensen er som smør ved stuetemperatur, og malingen kan for mange kunstnere bruges direkte fra tuben uden tilsætning af malemiddel.

Beskrivelse

titanhvid

Titanhvid kunstnerfarve med højt pigment indhold, ren linolie og uden opløsningsmidler. Konsistensen er som smør ved stuetemperatur, og malingen kan for mange kunstnere bruges direkte fra tuben uden tilsætning af malemiddel.

Titanhvid, (TiO2) Titanium dioxid, er en vidunderlig dækkende hvid, og den klareste og mest brilliante af dem alle. Navnet kommer fra Titan = ældre bror til Kronos og forfader til titanerne, fra græsk tito = dag, sol. Her har man i navngivningen tydeligt tænkt på den højreflekterende egenskab i pigmentet, altså det at den kaster meget hvidt sollys tilbage. Titanhvid blev opfundet i 1916 og blev masseproduceret først i USA og Norge fra og med 1921.

Farven er at finde i stort set alle kunstneres malepalet i dag. Hvis datidens store mestre i malekunst som Rembrandt, havde den til rådighed i deres tids, ville de alle klart bruge den også. Hvis du er landskabsmaler, og du maler skyer, er du især glad for at den findes. Det er fordi andre historiske hvide ikke helt dækkede så godt uden ekstra arbejde, hvilket fik nogle kunstnere til at lade områder med gesso grunding stå urørt i undermalingen, der hvor der cirka skulle dannes skyer i motivet senere.

For at forstå det banebrydende ved farven, er det værd at sammenligne Titanium med to andre populære hvide. De to hvide er henholdsvis zink og bly. Begge er mere transparente og kaster ikke helt så meget hvidt lys tilbage.

Zink er henimod det blågrålige og glimrende at arbejde med. Men zinkhvid skaber problemer verden over, som skal udbedres af fortvivlede kunstkonservatorer. Senest har vi haft afskalninger af P.S Krøyers Harmoni i blåt, hvor maleriet efter mange års fin integritet, pludselig begynde at smuldre. Derfor råder vi dig stærkt til at overveje at droppe brugen af zinkhvid, og kun bruge titanhvid. Faktisk forstår vi ikke, hvorfor zinkhvid stadig sælges.

Blyhvid er en varmere og mere naturlig hvid. Modsat zink øger bly holdbarheden af maleriet. Desværre er tungmetallet bly toksisk, hvilket gør titanhvid et langt sundere valg. Så sundt at titandioxid har været brugt i tandpasta. I 1992 blev det ulovligt at bruge bly i maling i hele Europa. Det fik den figurative kunstner Lucian Freud til at bede sin assistent hamstre alt den blyholdige Cremnitz hvide, som var ved at gå ud af handel. Producenten Michael Harding leverede en halv garage fuld i Notting Hill. Når det er sagt, ville Freud heller ikke undvære titanhvid efter han begyndte at bruge den i et vist omgang. Blyholdige hvide er blevet brugt utrolig meget til at blande hudfarver overbevisende. Som uøvet kunstner, har titanhvid tendensen til at få hudtoner til at ligne dem på plastikdukker frem for mennesker. Men det kan lade sig gøre at få styr på med øvelse, og du kan med fordel gøre titanhvid semitransparent med f.eks. oleogel. Hvis du virkelig ønsker dig blyhvid, kan du få den sneget ind fra andre kontinenter. Du kan også købe farven i Europa fra enkelte grossister, hvis du afgiver skriftlig ed om, at du er billed konservator og kender til de mulige konsekvenser for sundheden.

Hvis der er mistanke om et forfalsket maleri , er den allerførste og billigste test i laboratoriet den, at detektere hvor vidt titanhvid optræder i maleriet. Titanhvid blev nemlig først opfundet i 1916, så hvis maleriet’s provinjens siger at billedet er før det årstal, så er der enten noget som ikke stemmer i provinjensen eller maleriet er en forfalskning. Det fællede den tyske Wolfgang Beltracchi i 2011, som omhyggeligt havde forfalsket for et trecifret millionbeløb i euro. Han havde brugt zinkhvid fra en hollandsk leverandør, som mod hans egen forventning indeholdt rester af titanhvid.

Denne oliefarve kan og må blandes med oliefarver fra andre producenter. Det samme gælder malemiddel. Da dette er et så kemisk rent og enkelt produkt uden mystiske fyldstoffer, må det også blandes med dit eget foretrukne malemiddel om det så er dammar og linolie, standolie, sortolie med litharge, Liquin™, Olieogel™ Maroger, lavendel spikeoil osv. For god kontrol over konsistens og detaljearbejde, anbefaler vi vores eget malemiddel. Hvis du bruger opløsningsmidler til at rense pensler udendørs eller i et ventileret rum, kan  Gamsol™, terpentin, Terpenoid™ Sprit og ethanol, etc anvendes. Hvis du derimod ikke bryder dig om opløsningsmidler, kan du bruge speciel rensesæbe eller flydende brun sæbe til samme formål.

lysægthed
Grad af lysægthed

opag
Dækkende | Opag

non-toxic
Titanhvid er ikke toksisk/giftig, men må ikke spises eller på anden måde indtages. Produktet er ikke alergi-testet, men hvis du kun bruger det til sit tiltænkte formål – at male med pensel og paletkniv – er der umiddelbart ingen sundhedsfare.

Denne farve er kendt internationalt som: Titanium White | Titaniumhvid | Blanc de Titane | Bianco di Titanio | Titanweiß

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Titanhvid oliefarve i 60ml tube”