Smaragdgrøn oliefarve i 60ml tube

DKK239,00

Smaragdgrøn kunstnerfarve med højt pigment indhold, ren linolie og uden opløsningsmidler. Konsistensen er som smør ved stuetemperatur, og malingen kan for mange kunstnere bruges direkte fra tuben uden tilsætning af malemiddel.

7 på lager

Beskrivelse

viridian

Smaragdgrøn kunstnerfarve med højt pigment indhold, ren linolie og uden opløsningsmidler. Konsistensen er som smør ved stuetemperatur, og malingen kan for mange kunstnere bruges direkte fra tuben uden tilsætning af malemiddel.

Smaragdgrøn er en dyb blågrøn farve som hælder mere til grøn end blå. Den er blandet af linolie og det syntetiske pigment (PG18) Chromoxid-dihydrat Cr2O3 • 2 H2O. Det er et fuldstændigt kemisk stabilt pigment som modstår UV lys, samt påvirkning af syrer, og baser. Det syntetiske pigment blev først fremstillet af den franske farveproducent Pannetier i 1836. En kemiker ved navn Guignet fra Paris fandt en anden og billigere måde at masseproducere samme pigment på, og patenterede det i 1859. På daværende tidspunkt var det ikke-giftige pigment ret revolutionerende, fordi det erstattede flere smaragdgrønne alternativer som indeholdte enten arsenik eller bly.

Smaragdgrøn er en af de mest værdifulde og bestandige farver i kunstmaleriet. Den har vist sig at være helt uundværlig i landskabsmaleriet. Farven, der er livlig grøn og fuldstændigt lysægte, er af natur mere laserende end dækkende men besidder en høj grad af intensitet.

Der hersker lidt forvirring omkring farvens navne på forskellige sprog ligesom det også er tilfældet med mange andre farvers navne. Oversat til engelsk bliver det til Emerald green. Men Emerald green er ikke Smaragdgrøn men en blanding af kobberacetat og -arsenit, som er en yderst giftig og ikke en særlig holdbar farve. Dens danske navne er Schweinfurthergrønt, Veronesergrønt eller emeraldgrønt. Farven tåler eksempelvis ikke blanding med en række farvestoffer deriblandt kadmiumgult. Så brug hellere vores smaragdgrønne i stedet.

Smaragdgrøn hedder på engelsk Viridian eller Emerald Oxide of Chromium. Som det fremgår heraf er betegnelsen af kunstnerfarver fuld af muligheder for misforståelser.

Denne oliefarve kan og må blandes med oliefarver fra andre producenter. Det samme gælder malemiddel. Da dette er et så kemisk rent og enkelt produkt uden mystiske fyldstoffer, må det også blandes med dit eget foretrukne malemiddel om det så er dammar og linolie, standolie, sortolie med litharge, Liquin™, Olieogel™ Maroger, lavendel spikeoil osv. For god kontrol over konsistens og detaljearbejde, anbefaler vi vores eget malemiddel. Hvis du bruger opløsningsmidler til at rense pensler udendørs eller i et ventileret rum, kan  Gamsol™, terpentin, Terpenoid™ Sprit og ethanol, etc anvendes. Hvis du derimod ikke bryder dig om opløsningsmidler, kan du bruge speciel rensesæbe eller flydende brun sæbe til samme formål.

lysægthed
Grad af lysægthed

transparent
Gennemsigtig | Transparent

non-toxic
Smaragdgrøn er ikke toksisk/giftig, men må ikke spises eller på anden måde indtages. Produktet er ikke allergi-testet, men hvis du kun bruger det til sit tiltænkte formål – at male med pensel og paletkniv – er der umiddelbart ingen sundhedsfare.

Denne farve er kendt internationalt som: Viridian | Smaragdgrøn | Vert émeraude| Verde smeraldo | Smaragdgrün

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Smaragdgrøn oliefarve i 60ml tube”