Beskrivelse

Indisk gul kunstnerfarve med højt pigment indhold, ren linolie og uden opløsningsmidler. Konsistensen er som smør ved stuetemperatur, og malingen kan for mange kunstnere bruges direkte fra tuben uden tilsætning af malemiddel.

Den populære Indiske gule forsvandt helt i handel i en længere periode, hvilket vi herunder uddyber nærmere. I dag fremstilles farven overvejende syntetisk på forskellige måder. Pigmentet i vores version er både organisk og syntetisk og hedder Isoindolinone Yellow (PY110) med handelsnavnet Irgazin Yellow. Det er et tetrachholo-isoindolinon-baseret organisk pigment med god lysstyrke, stærk farveevne og eminent lysrægtehed. Den første syntetiske version blev patenteret i 1946, og kommerciel produktion af pigmentet begyndte i 1960’erne.

Den naturlige indiske gule har været meget udbredt i Indien (heraf sit navn), og det er også der produktionen har fundet sted det meste af tiden siden 1400-tallet (Kina har været en sekundær leverandør). Farven menes at være blevet introduceret til Indien via Persien. Pigmentet har været brugt i Vesten lige siden 1600-tallet og har været relativt nemt at skaffe frem til 1883. Den egentlige produktion af det naturlige pigment ophørte i 1908 og efter 1921 var det ikke længere muligt at anskaffe det. Farven var en af J.M.W Turner´s (1775-1851) foretrukne, og går vi længere tilbage i tiden ser vi den også brugt af Johannes Vermeer (1632–1675).

At det naturlige pigment forsvandt, udgør i dag et stort problem for nogle kunstkonservatorer, der langt henad vejen ville foretrække det oprindelige organiske pigment for at være så tro mod det originale kunstværk som overhovedet muligt. Som forsvar for de syntetisk/organiske pigmenter vi har til rådighed i dag, kan man hævde, at vi på ingen måde er ringere stillet. De har den samme farvekraft og besidder langt større bestandighed og lysægthed, hvilket absolut ikke er uvæsentligt når vi taler om konservering af kunstværker. Der sker til stadighed forbedringer inden for fremstillingen af pigmenter.

Der råder den dag i dag stadig tvivl om pigmentets oprindelse og ingen ved med sikkerhed, hvor og hvordan det blev fremstillet med henblik på handel. I 1786 påstod Roger Dewhurst at det var urin koncentrat fra køer, som havde spist gurkemeje. I 1830 afviste den franske maler Jean-François Léonor Mérimée at urin indgik i produktionen til trods for den stramme lugt. Han var overbevist om det drejede sig om saften fra busken Memecylon tinctorium. I 1844 afviste den Britiske kemiker John Stenhouse også at urin indgik, idet der ikke var det mindste spor af ammoniak. Han hæftede sig ved de mange skarpe krystaller og hypotiserede at gallesten fra forskellige dyr kunne være indblandet. Alt fra Elefanter til kameler kunne komme i betragtning.

Den mest fantastiske historie er fra 1883. En Troilokyanath Mukhopadhyay Mukharij fra Calcutta hævdede, at det var fremstillet af urin fra køer i Bihar regionen. Det forlød sig at køerne blev systematisk fejlernærede med mangoblade og vand, hvilket ikke blot afkræftede køerne men også fik dem til at lide med krystaller i urinen, og nyresten. Urinen blev reduceret/dehydreret til klumper. Det er et udsagn blot, og man har ikke kunne påvise at det reelt fandt sted. Man har antaget det var plausibelt, fordi der i samtiden blev indført love som forbød mishandling af køer. I 2004 mente Victoria Finlay (journalist og forfatter) at det med køerne var en skrøne. I 2014 gjorde spørgsmålet atter forskere nysgerrige, og i 2018 lykkedes det Plöger, Shugar m.fl. at få en prøve af det naturlige pigment fra Royal Botanical Gardens. I 2019 bekræftede de prøvens animalske oprindelse, og identificerede kilden som urin baseret på hippursyre, som er en tydelig nøglemarkør.

Denne oliefarve kan og må blandes med oliefarver fra andre producenter. Det samme gælder malemiddel. Da dette er et så kemisk rent og enkelt produkt uden mystiske fyldstoffer, må det også blandes med dit eget foretrukne malemiddel om det så er dammar og linolie, standolie, sortolie med litharge, Liquin™, Olieogel™ Maroger, lavendel spikeoil osv. For god kontrol over konsistens og detaljearbejde, anbefaler vi vores eget malemiddel. Hvis du bruger opløsningsmidler til at rense pensler udendørs eller i et ventileret rum, kan Gamsol™, terpentin, Terpenoid™ Sprit og ethanol, etc anvendes. Hvis du derimod ikke bryder dig om opløsningsmidler, kan du bruge speciel rensesæbe eller flydende brun sæbe til samme formål.

Grad af lysægthed

Halvækkende | Semitransparent

Indisk gul er toksisk/giftig, og det må ikke spises eller på anden måde indtages. Produktet er ikke alergi-testet, men hvis du kun bruger det til sit tiltænkte formål – at male med pensel og paletkniv – er der umiddelbart ingen sundhedsfare.