Beskrivelse
Brændt umbra kunstnerfarve med højt pigment indhold, ren linolie og uden opløsningsmidler. Konsistensen er som smør ved stuetemperatur, og malingen kan for mange kunstnere bruges direkte fra tuben uden tilsætning af malemiddel.
Den brændte umbra har en dyb brun klang og vis den blandes med hvidt for den en svag antydning af violet. På grund af pigmentets indhold af mangan tørrer det det hurtigt i olie og det er derfor blevet brugt som tørremiddel i fernisser. Af samme årsag er det meget brugt som skitse/undermaling i oliemaleriet idet amn allerede dagen efter vil kunne fortsætte med den egentlige maling.
Brændt umbra var oprindeligt dannet af et naturligt jordfarvepigment som indeholdt jernoxid og manganoxid. Det blev hentet i bjergegnene i Umbria, heraf navnet i nyere tid. Ved at brænde pulveret blev farven ikke blot mere intens og mørk ved kalcinering, men urenheder brændte også væk og gjorde blandingen med linolie endnu stærkere kemisk set.
I dag bliver eksakt samme farve opnået syntetisk med f.eks pigmentet PBr7, som er i vores tuber med brændt umbra
Der har nok aldrig blevet solgt så meget brændt umbra som i vores tid. I vores samtid bruges den meget — ikke blot som grunding eller undermaling, men hele vejen igennem maleprocessen når man arbejder i lag. Arbejder man ikke i lag, og er mere til alla prima, er farven nærmest uundværlig i vådt-i-vådt blandinger med andre farver. Forklaringen er vel enkelt den, at verden i grunden er mere brun og grå de fleste steder, end vibrant og højkromatisk. Flere af de klare farver bliver med vilje gjort ‘beskidte’ eller dæmpet i områder med brændt umbra.
Både rå- og brændt umbra har været brugt i kunst i umindelige tider. Rå/naturlig umbra optræder f.eks. i neolitisk (stenalder) kunst. Renæssance og Barok kunstnere yndede især at bruge farven. Der er faktisk kun to tidspunkter hvor farven har været ude af mode. I middelalderen foretrak man klarere farver. Spoler vi frem i tid til Impressionisterne (især Pisssarro) var de imod brugen af denne jordfarve og sort. Igen var det en præference for klarere, lysere farver, men uden tvivl også et oprør mod den etablerede parisiske og akademiske salonkunst som var glade for farven.
Denne oliefarve kan og må blandes med oliefarver fra andre producenter. Det samme gælder malemiddel. Da dette er et så kemisk rent og enkelt produkt uden mystiske fyldstoffer, må det også blandes med dit eget foretrukne malemiddel om det så er dammar og linolie, standolie, sortolie med litharge, Liquin™, Olieogel™ Maroger, lavendel spikeoil osv. For god kontrol over konsistens og detaljearbejde, anbefaler vi vores eget malemiddel. Hvis du bruger opløsningsmidler til at rense pensler udendørs eller i et ventileret rum, kan Gamsol™, terpentin, Terpenoid™ Sprit og ethanol, etc anvendes. Hvis du derimod ikke bryder dig om opløsningsmidler, kan du bruge speciel rensesæbe eller flydende brun sæbe til samme formål.
Grad af lysægthed
Halvdækkende | Semitransparent
Brændt umbra er ikke toxisk/giftigt, men må ikke spises eller på anden måde indtages. Produktet er ikke alergi-testet, men hvis du kun bruger det til sit tiltænkte formål – at male med pensel og paletkniv – er der umiddelbart ingen sundhedsfare.
Denne farve er kendt internationalt som: Burnt Umber | Brændt Umbra| Terre d’ombre brûlée| Terra d’ombra bruciata | Gebrannte Umbra
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.