Omkring farven Kadmiumgul og pigmentet brugt under fremstillingen

Kadmiumgul er kadmiumsulfid (CdS), der fremstilles ved udfældning fra en syreopløsning af et opløseligt kadmiumsalt (klorid eller sulfat) med hydrogensulfid gas eller et alkalisulfid. Farven på det rene kadmiumsulfid varierer i nuance fra citron til dyb orange, afhængigt af bundfældningsforholdene. Kadmiumsulfid findes i naturen som et mineral, men brugen af ​​dette som pigment er ikke kendt.

Mange af de lyse eller citron-nuancer af kadmiumgul er egentlig kadmium lithopone, som bundfældes sammen med bariumsulfat. Alle disse kadmiumgule er meget fint opdelt i ensartede store partikler.

God dækkraft, stabil og lysægte

Kadmiumsulfid har et højt brydningsindeks og dermed god dækkraft. Farven er permanent og lysægte. I og med at farven ikke indeholder overskydende fri svovl er det moderne produkt kompatibelt med de fleste andre pigmenter, dog ikke med dækgrønt. Med samtlige blå farver giver den værdifulde grønne farvekombinationer.

Selvom kadmiumsulfid først blev observeret af Stromeyer så tidligt som i 1817 og blev introduceret i oliemaleriet af Melandri i 1829, blev det ikke kommercielt tilgængeligt som et pigment før omkring 1846, og man så først farven på udstillinger i 1851. Kadmiumgul, med sine mange nuancer, er nok det vigtigste gule pigment på kunstnerens palette.

Prof+ har sin helt egen kadmiumgul lys.